EN KOSTBAR AFFÆRE

Brug af udenlandsk arbejdskraft

Af Steen Andersen

Der er mange arbejdsgivere, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, der kommer fra lande uden for EU-området. Det er normalt helt fint, men der er nogle alvorlige huller, man kan falde i, hvis man ikke er ekstraordinært forsigtig!

Det har to vidt forskellige arbejdsgivere oplevet. Det drejer sig om ”Slagteren på Kultorvet” (dem med bowlerhattene) og det Kongelige Teater. Hver på sin måde institutioner i det danske kulturliv.

Der var hverken var tale om brug af sort eller underbetalt arbejdskraft. Tvært imod – medarbejderne blev aflønnet og betalte skat efter alle love og regler. Alligevel blev begge virksomheder idømt bøder på over 100.000 kr.

De to sager har også det til fælles, at både arbejdsgiver og medarbejder var helt på det rene med, at der var krav om gyldig arbejds- og opholdstilladelse, og alle var overbeviste om, at alle formalia var i den skønneste orden.

Slagteren på Kultorvet

Her havde man i mere end 1½ år haft en ung studerende fra Nepal ansat. Han havde både arbejds- og opholdstilladelse i orden, så der var ingen problemer – troede man. Men manden var i Danmark for at studere, og når man studerer OG arbejder, så er der en særregel. Man må kun arbejde 15 timer om ugen. Den regel havde slagteren aldrig hørt om – og han er langt fra den eneste i den situation.

I byretten fik slagteren en bøde på 10.000 kr. pr. måned. I alt 190.000 kr., da den unge mand havde arbejdet i 19 måneder. Landsretten fandt, at der var formildende omstændigheder og nedsatte bøden til ”kun” 125.000 kr. – altså knap 6.600 kr. pr. måned.

I denne sag er der yderligere den omstændighed, at myndighederne – SKAT – faktisk allerede efter den første måned, var klar over, at reglerne blev overtrådt, da de kendte den unge mands status som studerende, og vidste, at han arbejdede mere end 15 timer ugentligt. Men det synes man ikke man skulle informere arbejdsgiveren om…

Det Kongelige Teater

Her havde man i 7 år ansat en kvindelig koreograf på balletten. Hun er dansk-gift amerikansk statsborger, der i mange, mange år har haft både arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Hun blev ansat på Det Kgl. i 2007 og arbejdede uden problemer til 2014.

Her opdagede medarbejderen tilfældigt, at hun faktisk havde mistet sin arbejdstilladelse fordi hun og hendes mand fra 1992 og nogle år frem havde boet i USA.

Som en lovlydig borger søgte hun straks om at få arbejdstilladelsen på plads, og det fik hun selvfølgelig også uden problemer. En ren formalitet. Sådan da…

For nu ”opdagede” myndighederne jo, at hun i 7 år havde arbejdet på teatret. Både medarbejderen og Det Kongelige Teater blev sigtet, og der blev rejst krav om fængselsstraf til kvinden og en bøde til teatret på 1.7millioner kr. på grund af det langvarige ulovlige arbejdsforhold.

Byretten fandt kvinden skyldig, men lod straffen bortfalde, da hun jo hele tiden havde været berettiget til arbejdstilladelsen – bare hun altså havde søgt. Det Kgl. ”slap” med en bøde på 150.000 kr. da det var en formildende omstændighed, at medarbejderen ville have fået arbejdstilladelsen, hvis hun havde søgt.

Det er bemærkelsesværdigt, at myndighederne – her SKAT – hele tiden har vidst, at der måtte være noget galt, uden at slå alarm.

Selv de nedsatte bødestørrelser er voldsomt store, især når man sammenligner med andre bøder, som bliver pålagt erhvervsdrivende, der ikke overholder loven. I begge tilfælde er der oven i købet tale om førstegangsforseelser, og der er ikke tale om, at hverken slagteren eller Det Kgl. har haft nogen fortjeneste ved at reglerne ikke blev overholdt.

Det eneste positive er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har meddelt, at man fremover vil forsøge at underrette arbejdsgivere om eventuelle problemer ”på et tidligere tidspunkt”. Det er selvfølgelig meget godt, men det er stadig den enkelte arbejdsgiver, der løber risikoen for de store bøder!